Industrielt design

DIS er ikke bare et teknologisk orienteret ingeniørfirma, vi har også ansat flere anerkendte industrielle designere. Den industrielle designer kan nemlig udfordre det tekniske perspektiv, som ingeniøren har. Det giver et bedre slutresultat til kunden - uanset om det handler om nyudvikling eller ændring af produkter og maskiner.

 

Den industrielle designer arbejder traditionelt indenfor tre områder, nemlig:

 

Form 

Arbejdet med formgivning har altid været designerens område, og det spiller stadig en væsentlig rolle i udviklingen af ethvert produkt. Selv i udviklingen af store produktionsmaskiner, der blot skal leve et liv i mere eller mindre befolkede produktionshaller, skal den æstetiske dimension prioriteres.

 

Funktion

Et produkts funktionalitet kan betragtes som kommunikation mellem brugeren og produktet. God kommunikation forudsætter, at man taler samme sprog. Her har den industrielle designer en vigtig opgave med hensyn til at sikre, at ingeniøren eksempelvis ikke lader sig gribe alt for meget af sin egen tekniske formåen, men derimod hele tiden har de funktionelle og æstetiske aspekter med i udviklingsarbejdet. Ethvert kompliceret teknologisk, mekanisk og elektronisk system skal i bund og grund være lige så nemt at anvende som stenaldermandens økse.

 

Pris

Også som cost-driver har den industrielle desginer en væsentlig funktion. Omkostningsreduktion kan både være en primær opgave for den industrielle designer, men det kommer ofte som en sidegevinst ved andre typer projekter som et resultat af designerens nysgerrighed og anderledes helhedssyn.  

  

Design & Produktudvikling

Olsens - MPW

Se denne case

Design & Produktudvikling

Reson - Seabat

Se denne case